Choose your country / region

Asia

Europe

North America

Oceania

Global Store

 

 

ECONYL®

 

Hvert år ender tonsvis af plastaffald i havene til skade for havmiljøet. Som et ansvarligt og bæredygtigt brand ønsker vi at støtte projekter, der genanvender dette plastaffald, samtidig med at vi sikrer, at det stof, vi anvender, skader miljøet mindst muligt. Vi har derfor valgt at samarbejde med Econyl®, som producerer høj kvalitets nylon stof ud af Aquafils banebrydende regenererede nylon tråd. Denne tråd er lavet af gamle fiskenet og andre nylon rester, som på denne måde får et nyt liv og samtidig skåner vores planet for affald. Vi bruger Econyl® til alt vores badetøj og sportstøj. Det består af 78 % regenereret nylon og 22 % elastan. Stoffet er designet til at overholde de miljømæssige krav til reduktion af mængden af plastaffald, og det har samtidigt en høj kvalitetsstandard med den nødvendige UV-beskyttelse. Stoffet er blødt, let og smidigt og tåler både klorvand og saltvand. Det er derfor både perfekt til badetøj og til at håndtere træningsbrug.
Alt vores badetøj og sportstøj er desuden Øko-Tex-certificeret.

 

 
 

 

Piñatex®

 

Masseproduktion af læder er en dyr affære både miljømæssigt og socialt. De dyr, der opdrættes for at få læder og/eller kød, behandles ofte meget hårdhændet, og dyrene udleder også drivhusgasser. Desuden ryddes der skove for at skabe græsningsarealer til dyrene. Fremstillingsprocessen for læder kræver store mængder frisk vand, samtidig med at der udledes farlige kemikalier, når læderet garves.

Vi forelskede os i Piñatex®, som er et vegansk plantefiberstof med en tekstur, der har nogle af de samme egenskaber, som vi elsker ved læder. Piñatex® er et uvævet stof fremstillet af kasserede ananasblade. Dette stof kræver ikke rydning af landområder, og råmaterialet er et biprodukt af allerede eksisterende ananasplantager i Filippinerne. Produktionen af Piñatex® er en optimering af ananashøsten, som giver landmændene større indtægter, fordi de kan udnytte deres afgrøder fuldt ud. På grund af materialets stærke tekstur og holdbarhed ser vi Piñatex® som det perfekte valg til produkter, der skal holde meget længe.
Al Piñatex er indfarvet med GOTS-certificerede pigmenter.

 

 

 

TENCEL™

 

 


Skovene er klodens lunger. Mange års skovrydning og udnyttelse af disse skovområder har dog skabt et tomrum, som vi forsøger at udfylde. Det er en lang proces, men den er allerede i gang, da kloden nu får flere og flere træer.

Vi har valgt en tilgang med fokus på balance, som kommer både mennesker og planeten til gode og sikrer, at vores valg af Lenzings cellulosebaserede TENCEL™-stof lever op til vores standarder for etisk og bæredygtig produktion. Og også lever op til vores standarder for kvalitet og komfort. TENCEL™-stof er meget absorberende, utrolig blødt og desuden åndbart.

TENCEL™ er modalfibre, der er fremstillet af bæredygtigt produceret træ og produceret så miljøvenligt som muligt. Cellulose er bionedbrydeligt, og det betyder, at det kan indgå fuldt ud i økosystemet igen, når det ikke længere bruges. Vi tilføjer ikke andet end naturlige plantefarver, når vi fremstiller vores produkter.

 

 
 
 

ØKOLOGISK BOMULD

Al bomuld vi bruger er GOTS Certificeret. Men når det er sagt, så prøver vi generelt at begrænse vores brug af bomuld. Dette er der hovedsageligt en årsag til, nemlig bomulds meget høje forbrug af vand under dyrkningen. Når vi så alligevel har enkelte bomulds produkter, er det fordi vi til de produkter ikke har kunnet finde et tilfredsstillende alternativ, som giver den samme gode kvalitet og funktion.

 

FARVNING

 

De farver, du ser på vores stoffer, kommer fra naturlige plantefarver. Vi samarbejder med en lokal familiedrevet virksomhed på Bali, som har mange års erfaring med forskellige plantefarvningsmetoder.

 

 

 



 

EMBALLERING

 

Vi passer godt på vores jord, når vi pakker og sender din ordre. Alle vores produkter leveres i en 1 People-signaturæske, som du kan bruge bagefter til at opbevare forskellige ting i. Æsken og vores instruktionskort er fremstillet af genbrugspapir og farvet med naturlige farvestoffer. Denne produktion varetages af en lille fabrik på Bali. Vores logoklistermærker, som følger med æsken, er fremstillet af biologisk komposterbart papir. De fremstilles af en bæredygtig virksomhed i Storbritannien.
Nogle af de pakker, vi sender, bliver vi nødt til at omvikle med plast

 

 

Sidebar